Skip til hoved indholdet

Samsøvej får en overhaling

Samsøvej får en overhaling

Gå tilbage

Beboerne på Samsøvej i Holbæk er i øjeblikket ”omringet” af et stort stillads. Der er et betragteligt ”hul i taget”, da håndværkerne er ved at udskifte dette. Samsøvej er godt i gang med at få en større ”overhaling” med udskiftning af tag, vinduer og døre samt efterisolering af loftet.


På et afdelingsmøde tilbage i marts 2023 stemte beboerne renoveringen hjem, som nu efter en våd og blæsende vinter, er påbegyndt.


Trods støj fra maskiner og byggematerialer på store dele af p-pladsen er stemningen blandt beboerne rigtig god. Der hilses på håndværkere, og snakken går ofte på renoveringen, da alle er i ”samme båd”. Beboerne ved godt, at det skal være lidt skidt før, at det bliver rigtig godt – og det bliver det med nyt tag, nye vinduer og nye døre på Samsøvej.

Her kan du læse mere om Samsøvej