VAB har mange forskellige typer boliger, og beboerne er i alle aldersklasser. De fleste af vores boliger er 1- og 2-plans huse, og vi har enkelte etageejendomme. Det er typisk rækkehuse eller dobbelthuse, nogle med egne små haver og ud til åbne marker. Gode stisystemer og udendørsarealer. Alle vores boliger er tilgængelige og handicapvenlige.
Fordele ved at bo alment
Vandhaner der drypper, utæt tag, græs der skal slås, sne på fortovet.. Det slipper du for, når du bor alment. I stedet større frihed og mere tid til familien. Her kan du bo i velholdte grønne områder, have nem adgang til håndværkerhjælp, være i trygge rammer og i et godt fællesskab. Og du kan få indflydelse på beslutningerne, hvis du har lyst til at være aktiv i beboerdemokratiet.