Engagerede beboere på Lindevej

Engagerede beboere på Lindevej
Lindevej i Jyderup står overfor en gennemgribende renovering med forventet opstart til november 2021, hvor blandt andet døre, vinduer og badeværelser skal udskiftes. 4 boliger skal ombygges til tilgængelighedsboliger, hvilket medfører at beboerne i disse boliger skal genhuses i en periode.

Afdelingen har valgt at nedsætte et byggeudvalg, bestående af beboere, projektleder Mette Engel fra VAB samt projektleder Kenneth Jensen fra Rambøll. 

Byggeudvalget har det sidste stykke tid gennemgået valg af materialer, og har efter demokratiets spilleregler valgt følgende til afdelingens nye facade:

  • Gule blødstrøgne mursten
  • Vinduerne som udskiftes til træ/alu bliver antracitgrå udvendigt og hvid indvendigt
  • Feltet mellem vinduerne bliver samme farve antracitgrå som vinduerne
  • Feltet mellem indgangspartiet og vinduesparti bliver beklædt med træ i en brunlig nuance
  • Bagvæggen på altanen bliver ligeledes beklædt med træ i samme brunlig nuance
  • Glasvæggen på altanen bliver i satin, som skaber et luftigt udtryk uden at være gennemsigtig


Her er billeder af, hvordan afdelingen forventes at ville se ud efter renoveringen:

Efter valg af materialer blev det fejret med kagemand til alle fremmødte, hvor forventningerne og glæden over at renoveringen snart opstartes kom til udtryk.


Projektleder Mette Engel fra VAB udtaler:
"Det er en fornøjelse at arbejde med så engagerede beboere, hvor sammenholdet i afdelingen i dén grad lyser igennem. VAB glæder sig til et fortsat godt samarbejde, og ikke mindst til at se det færdige resultat i starten af 2023."    

Acceptér cookies fra www.vab.dk

Denne hjemmeside bruger cookies til af forbedre din oplevelse af sitet

Du kan altid slette cookies via de avancerede indstillinger i din browser

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionelle cookies Acceptér alle cookies