Skip til hoved indholdet

Koldt udenfor - fugtigt indenfor

Koldt udenfor - fugtigt indenfor

Gå tilbage

Vinterens kulde har for alvor indtaget landet. Kulden er ikke kun hård ved dyr og planter, den er også hård ved din bolig – specielt hvis du ikke selv passer på den.

Selve indeklimaet er vigtigt for, at din bolig har det godt, men også at du har det godt.

Flere oplever i vinterperioden, at der dannes meget fugt på indersiden af ruderne – især i soveværelset. Hvis der dannes fugt på indersiden af ruderne, er det et tegn på, at luftfugtigheden i din bolig er for høj.

Fugten på indersiden af ruderne skal du dagligt tørre af, da det på sigt kan udvikle sig til skimmelsvamp, hvis ikke du gør noget.

Men det er ikke nok kun at tørre ruderne af. Du skal også huske at lufte ud flere gange dagligt. Samtidig med udluftning er det vigtigt også at have varme på i hele boligen – gerne 20 grader.

Udluftning og varme går hånd i hånd for et godt indeklima, så ikke kun din bolig har det godt, men også du har det godt.

Vi har her nogle gode råd til, hvad du kan gøre for at bevare et godt indeklima:

  • Luft ud 2-3 gange om dagen
  • Tør tøjet udenfor
  • Tør de våde ruder og karme af dagligt
  • Hold varme på alle radiatorer i boligen
    (20 grader anbefales i alle rum - dels for at få en jævn varme i hele boligen, men også for at få retur-vandet i rørerne afkølet ordentligt, så varmeanlægget fungerer optimalt)
  • Brug din emhætte under madlavning
  • Luk døren ud til badeværelset, når du er i bad

 

Gode råd mod skimmelsvamp