Vedtægter
VEDTÆGTER
for
VESTSJÆLLANDS ALMENE BOLIGSELSKAB
Kapitel 1
Navn, hjemsted og formål
§ 1 . Boligorganisationens navn er Vestsjællands Almene Boligselskab.
Stk. 2 . Boligorganisationen har hjemsted i Holbæk kommune.
Stk. 3 . Boligorganisationen har ikke nogen oprindelig egenkapital.
§ 2 . Boligorganisationen har til formål at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere støttet boligbyggeri i overensstemmelse med reglerne i lov om almene boliger m.v.
Stk. 2 . Boligorganisationen kan udover den i stk. 1 nævnte virksomhed udføre aktiviteter, som har en naturlig tilknytning til boligerne og administrationen af disse, eller som er baseret på den viden, boligorganisationen har oparbejdet.
Kapitel 2
Boligorganisationens ledelse
Repræsentantskabet
§ 3 . Repræsentantskabet er boligorganisationens øverste myndighed.
Stk. 2 . Repræsentantskabet består af boligorganisationens bestyrelse og 1 repræsentant for hver afdelingsbestyrelse, jfr. §§ 9 og 12.
Stk. 3 . Repræsentantskabet træffer beslutning om:
1) Hvorvidt boligorganisationen helt eller delvist skal administreres af en forretningsfører, herunder af en almen forretningsførerorganisation eller et alment andelsselskab.
2) Valg af revisor.
3) Boligorganisationens byggepolitik.
4) Erhvervelse eller salg af boligorganisationens ejendomme.
5) Væsentlig forandring af boligorganisationens ejendomme.
6) Grundkøb eller salg.
7) Iværksættelse af nyt byggeri.
8) Nedlæggelse eller salg af en afdeling.
9) Ændring af vedtægterne.
10) Opløsning af boligorganisationen.
Repræsentantskabet godkender boligorganisationens vedtægter, årsregnskab og beretning.
Stk. 4 . Repræsentantskabet godkender endvidere afdelingernes regnskaber og træffer beslutning om følgende forhold vedrørende afdelingerne:
1) Erhvervelse eller salg af afdelingernes
2) Væsentlig forandring af afdelingernes ejendomme.
3) Grundkøb eller salg.
4) Iværksættelse af nyt byggeri.
5) Fælles afdelingsmøde og fælles afdelingsbestyrelse for flere afdelinger, jfr. § 16 stk. 2.
Stk. 5 . Repræsentantskabet kan beslutte at delegere kompetencen på et eller flere af de i stk. 4 nævnte områder til boligorganisationens bestyrelse.
Stk. 6 . Repræsentantskabet træffer beslutning om, hvilken vedligeholdelsesordning der skal gælde i de enkelte afdelinger.
Stk. 7 . Repræsentantskabet kan beslutte at delegere den i stk. 6 nævnte kompetence til den enkelte afdeling (afdelingsmødet).
Stk. 8 . Repræsentantskabet kan til enhver tid beslutte, at en kompetence, som udøves af boligorganisationens bestyrelse, skal udøves af øverste myndighed.
Stk. 9 . Formanden for boligorganisationens bestyrelse er tillige formand for repræsentantskabet.
§ 4 . Hvert år afholdes inden 6 måneder efter regnskabsårets slutning ordinært repræsentantskabsmøde. Dagsordenen for dette skal omfatte følgende punkter:
1) Valg af dirigent.
2) Aflæggelse af bestyrelsens årsberetning, herunder om forretningsførelsen, for det senest forløbne år.
3) Endelig godkendelse af årsregnskab med tilhørende revisionsberetning samt forelæggelse af budget.
4) Behandling af eventuelt indkomne forslag.
5) Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
6) Valg af revisor.
7) Eventuelt.
Stk. 2 . Repræsentantskabet træffer på et ordinært repræsentantskabsmøde beslutning om, hvorvidt repræsentantskabet eller bestyrelsen vælger formand og/eller næstformand for bestyrelsen. Formand eller næstformand skal være beboer i boligorganisationen.
§ 5 . Det ordinære repræsentantskabsmøde indkaldes af formanden med mindst 4 ugers varsel ved brev til samtlige repræsentanter. Indkaldelsen skal angive tid og sted for repræsentantskabsmødet samt dagsorden.
Stk. 2 . Ekstraordinært repræsentantskabsmøde afholdes, når bestyrelsen finder anledning til det, når et tidligere repræsentantskabsmøde har besluttet det, eller når mindst 25 % af repræsentanterne skriftligt anmoder om at få et angivet emne behandlet. I sidstnævnte tilfælde afholdes mødet senest 3 uger efter, at anmodning herom er modtaget. Indkaldelse til ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal ske med mindst 2 ugers varsel. Indkaldelsen skal angive tid og sted for repræsentantskabsmødet samt dagsorden. Når ekstraordinært repræsentantskabsmøde har været afholdt, kan nyt ekstraordinært repræsentantskabsmøde om samme emne først finde sted efter afholdelse af ordinært repræsentantskabsmøde.
§ 6 . Enhver repræsentant og afdelingsbestyrelse har ret til at få et angivet emne behandlet på repræsentantskabsmødet. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, må være indsendt til bestyrelsen senest 3 uger før det ordinære repræsentantskabsmøde. Indsendte forslag skal udsendes til repræsentantskabet senest 2 uger før mødet.
§ 7 . Hvert medlem af repræsentantskabet har 1 stemme. Herudover har medlemmer fra afdelinger med mere end 25 lejemåls enheder yderligere 1 stemme.
§ 8 . Beslutning træffes af de tilstedeværende ved almindeligt stemmeflertal. Når 1/3 af repræsentanterne forlanger det, skal afstemningen være skriftlig. Forslag om ændring af vedtægterne eller opløsning af boligorganisationen kan kun vedtages, hvis 2/3 af repræsentanterne er mødt, og 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. Er mindre end 2/3 mødt, men mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget, afholdes nyt møde inden 2 uger, og på dette møde kan forslaget - uanset antallet af fremmødte - vedtages, hvis 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.
Stk. 2 . For at vedtagelse af boligorganisationens opløsning skal være gyldig, kræves endvidere, at opløsningen besluttes på afdelingsmøder i samtlige afdelinger, og at den besluttes efter samme regler og med samme majoritet (gennemsnitsresultat af afstemningerne) som nævnt i stk. 1, 3. og 4. punktum.
Stk. 3 . Sammenlægning af afdelinger skal godkendes på et afdelingsmøde i hver af de berørte afdelinger. Har boligorganisationen i forbindelse med opførelse af nybyggeri truffet beslutning om, at to eller flere byggeafsnit skal udgøre en afdeling, kan denne beslutning dog ikke omgøres på et afdelingsmøde i en eller flere af de berørte nye afdelinger.
Stk. 4 . I en protokol optages en kort beretning om forhandlingerne. Beretningen underskrives af dirigenten og formanden. Kopi af beretningen kan udsendes til de repræsentanter, der ønsker dette.
Bestyrelsen
§ 9 . Bestyrelsen består af 5 medlemmer inklusive formanden. Repræsentantskabet vælger samtlige medlemmer til bestyrelsen blandt boligorganisationens lejere, disses ægtefæller eller hermed sidestillede personer.
Stk. 2 . Bestyrelsen skal bestå af et ulige antal medlemmer. Mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer skal være beboere i boligorganisationen.
Stk. 3 . Medlemmer af kommunalbestyrelsen i den tilsynsførende kommune kan kun være medlem af bestyrelsen, hvis repræsentantskabet har truffet beslutning om, at kommunalbestyrelsen kan udpege et eller flere medlemmer af boligorganisationens bestyrelse, medmindre de pågældende som boligtagere er valgt af beboerrepræsentanterne i den øverste myndighed.
Stk. 4 . Medlem af bestyrelsen kan ikke være:
1) Borgmesteren i den tilsynsførende kommune.
2) Formanden for det udvalg, hvortil tilsynet med almene boligorganisationer i kommunen er henlagt.
3) Ansatte i den del af den kommunale forvaltning, der udøver tilsynet med de almene boligorganisationer i kommunen.
Stk. 5 . Hvert andet år afgår formanden. Af bestyrelsens øvrige medlemmer afgår halvdelen hvert år. Afgangsordenen bestemmes for samtlige valgte medlemmer ved lodtrækning og ellers ved den rækkefølge, medlemmerne er valgt. Nyvalgte medlemmer tiltræder 1/7 i valgåret. Genvalg kan finde sted. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den, der har valgt eller udpeget den pågældende.
Stk. 6 . Afgår et bestyrelsesmedlem indtræder den valgte/udpegede suppleant. Findes ingen suppleanter, indkaldes til ekstraordinært repræsentantskabsmøde til valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
Stk. 7 . Suppleanter kan indkaldes når et medlem har meddelt forfald.
Stk. 8 . Ved en forretningsorden træffer bestyrelsen nærmere bestemmelser om udførelse af sit hverv.
§ 10 . Bestyrelsen har den overordnede ledelse af boligorganisationen og dens afdelinger. Bestyrelsen er ansvarlig for driften, herunder for at udlejning, budgetlægning, regnskabsaflæggelse, lejefastsættelse og den daglige administration sker i overensstemmelse med de herfor gældende regler.
Stk. 2 . Hvert år godkender bestyrelsen årsregnskaber for boligorganisationen og for dens enkelte afdelinger efter forudgående godkendelse af afdelingsbestyrelsen og eventuelt afdelingsmødet, jfr. § 12, stk. 3. Herudover foretager bestyrelsen inden regnskabsårets udløb den endelige godkendelse af afdelingernes budgetter for det følgende regnskabsår efter forudgående godkendelse på de ordinære afdelingsmøder, jfr. § 12, stk. 1. Endelig vedtager bestyrelsen hvert år inden regnskabsårets udløb budget for boligorganisationen for det følgende regnskabsår.
Stk. 3 . Som leder af den daglige drift kan bestyrelsen ansætte en forretningsfører eller en direktør. Det bestemmes ved forretningsordenen, hvorvidt nødvendig medhjælp for forretningsføreren/direktøren kan antages af denne eller skal ansættes af bestyrelsen. Dog foretages ansættelse af inspektør for de enkelte afdelinger af bestyrelsen efter indstilling af forretningsføreren/direktøren.
Stk. 4 . Boligorganisationen og dens enkelte afdelinger forpligtes ved underskrift enten af den samlede bestyrelse eller af to bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være bestyrelsens formand eller næstformand, i forening med forretningsføreren/direktøren, hvis en sådan er ansat. Boligorganisationens bestyrelse kan meddele en forretningsførende boligorganisation fuldmagt til at forpligte boligorganisationen og de enkelte afdelinger.
§ 11 . Bestyrelsesmøde indkaldes af formanden eller, i dennes fravær, af næstformanden, når der skønnes at være behov herfor, samt når 2 medlemmer af bestyrelsen anmoder herom.
Stk. 2 . Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden eller næstformanden og yderligere mindst 2 medlemmer er til stede.
Stk. 3 . Beslutning træffes af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer ved almindeligt stemmeflertal. Står stemmerne lige, gør formandens eller, i dennes fravær, næstformandens stemme udslaget.
Stk. 4 . I en protokol optages en kort beretning om forhandlingerne. Beretningen underskrives af formanden.
Kapitel 3
Afdelingernes ledelse
§ 12 . Hvert år afholdes inden 3 måneder før næste regnskabsårs begyndelse ordinært, obligatorisk afdelingsmøde i hver afdeling. I en ny afdeling afholdes afdelingsmøde første gang inden 6 måneder, efter indflytning har fundet sted. Dagsordenen for afdelingsmødet skal, jfr. dog stk. 3, omfatte følgende punkter:
1) Valg af dirigent.
2) Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste møde samt godkendelse af afdelingens driftsbudget for det kommende år.

